Indhold
- TL; DR (for lang; læste ikke)
- Sådan fungerer konvektion
- Havkonvektion
- Konvektion i luften
- Konvektion i Jorden
Konvektionsstrømme overfører varme fra et sted til et andet ved massebevægelse af en væske som vand, luft eller smeltet sten. Konvektionsstrømmens varmeoverførselsfunktion driver jordens havstrømme, atmosfærisk vejr og geologi. Konvektion er forskellig fra ledning, som er en overførsel af varme mellem stoffer, der er i direkte kontakt med hinanden.
TL; DR (for lang; læste ikke)
Konvektionsstrømme er afhængige af den konstante cykliske bevægelse af luft, vand og andre stoffer for at distribuere varme. Når for eksempel opvarmet luft stiger, trækker den køligere luft ind på stedet - hvor den kan opvarmes, stige op og trække i mere kold luft.
Sådan fungerer konvektion
Konvektionsstrømme dannes, fordi en opvarmet væske ekspanderer og bliver mindre tæt. Den mindre tætte opvarmede væske stiger væk fra varmekilden. Når den stiger, trækker den køligere væske ned for at udskifte den. Denne væske bliver til gengæld opvarmet, stiger og trækker mere kølig væske ned. Denne cyklus opretter en cirkulær strøm, der kun stopper, når varmen er jævnt fordelt over væsken. For eksempel opvarmer en varm radiator luften straks omkring den. Luften stiger mod loftet og trækker køligere luft ned fra loftet ind i radiatoren, der skal opvarmes. Denne proces gentages, indtil luften i rummet er jævnt opvarmet.
Havkonvektion
Konvektion driver Golfstrømmen og andre strømme, der vender rundt og blander farvande i verdenshavene. Koldt polært vand trækkes ned fra højere breddegrader og synker ned til havbunden, trækkes ned mod ækvator, når lysere, varmere vand stiger til havets overflade. Det varmere vand trækkes nordpå for at erstatte det kolde vand, der er trukket sydpå. Denne proces distribuerer varme og opløselige næringsstoffer rundt om i verden.
Konvektion i luften
Konvektion driver luftcirkulationen i jordens atmosfære. Solen varmer luften nær jordens ækvator, som bliver mindre tæt og stiger opad. Når det stiger, køler det ned og bliver mindre tæt end luften omkring det, spreder sig ud og falder ned mod ækvator igen. Disse konstant bevægende celler i varm og kold luft, kendt som Hadley Cells, driver den konstante luftcirkulation på jordoverfladen, som vi kalder vind. Atmosfæriske konvektionsstrømme er også det, der holder skyerne højt.
Konvektion i Jorden
Geologer mener, at den smeltede klippe dybt inde i jorden cirkulerer af konvektionsstrømme. Klippen er i en semi-flydende tilstand og skal opføre sig som enhver anden væske og stige op fra bunden af mantelen efter at være blevet varmere og mindre tæt fra varmen fra jordens kerne. Efterhånden som klippen mister varme i jordskorpen, bliver den relativt køligere og mere tæt og synker ned til kernen. Disse konstant cirkulerende celler af varmere og køligere smeltet sten menes at hjælpe med at varme overfladen. Nogle geologer mener, at konvektionsstrømme i jorden er en medvirkende årsag til vulkaner, jordskælv og kontinental drift.