I geometri er en trapezoid en firkantet (firsidet figur), hvor kun et par modsatte sider er parallelle. Trapezoider er også kendt som trapezier. De parallelle sider af en trapezoid kaldes baserne. De ikke-parallelle sider kaldes ben. En trapezoid, som en cirkel, har 360 grader. Da en trapezoid har fire sider, har den fire vinkler. Trapezoider er navngivet ved deres fire vinkler eller knudepunkter, såsom "ABCD."
Bestem, om trapezoid er en isosceles trapezoid. Isosceles trapezoider har en symmetriinje, der deler hver halvdel. Benene på en trapezoid er lige lange, ligesom diagonalerne. I en ensartet trapezoid har vinkler, der deler en base, samme mål. Supplerende vinkler, som er vinkler ved siden af modsatte baser, har en sum af 180 grader. Disse regler kan bruges til at beregne en vinkel.
Liste over de givne målinger. Du får muligvis måling af en vinkel eller en base. Eller måske får du måling af et midtsegment, der er parallelt med begge baser og har en længde lig med gennemsnittet af de to baser. Brug de givne målinger til at bestemme, hvilke målinger, hvis ikke vinklen, der kan beregnes. Disse beregnede målinger kan derefter bruges til at beregne vinklen.
Husk relevante sætninger og formler til løsning af målinger af baser, ben og diagonaler. For eksempel siger sætning 53, at basisvinklerne på en isosceles trapezoid er ens. I sætning 54 hedder det, at diagonaler i en isosceles trapezoid er ens. Området med en trapezoid (uanset om det er ensben) er halvdelen af længderne af de parallelle sider ganget med højden, hvilket er den vinkelrette afstand mellem siderne. Området med en trapezoid er også lig med midtsegmentets og højden.
Tegn om nødvendigt en højre trekant inden i trapezoidet. Højden på en trapezoid danner en højre trekant, der indebærer en vinkel på trapezoidet. Brug målinger, såsom trapezoidens område, til at beregne højden, benet eller basen, som deles af trekanten. Løs derefter for vinklen ved hjælp af reglerne for vinkelmåling, der gælder for trekanter.