Når du beskriver, hvor sur eller basisk en opløsning er, beskriver du koncentrationen af to af dens ioner. Den første, hydronium (H3O +), dannes, når en hydrogenion fra vand eller et opløst stof binder sig til et vandmolekyle. Det andet, hydroxid (OH-), dannes, når et opløst stof dissocieres til hydroxid, eller når et molekyle af vand mister en hydrogenion. En opløsnings-pH beskriver både hydronium- og hydroxidkoncentrationen under anvendelse af en logaritmisk skala.
Multiplicer opløsningen pH med -1. Forestil dig for eksempel en opløsning med en pH-værdi på 3,3--3,3 x -1 = -3,3.
Hæv 10 til resultatet af effekten - 10 ^ -3,3 = 0,00050118723, eller cirka 5 x 10 ^ -4. Dette er koncentrationen af hydroniumioner målt i mol pr. Liter.
Træk 14 fra pH - 3,3 - 14 = -10,7.
Hæv 10 til resultatet - 10 ^ -10,7 = 1.995 x 10 ^ -11, eller cirka 2,0 x 10 ^ -11. Dette er koncentrationen af hydroxid i opløsningen, målt i mol pr. Liter.