Indhold
Månen er måske jordens nærmeste ledsager, men forholdene på overfladen af disse to naboer er meget forskellige. I modsætning til jorden, der opretholder en moderat temperatur over meget af dens overflade, svinger månen mellem ekstrem varme og ekstrem kulde. Hovedårsagen til disse ekstreme temperaturforskelle er månens mangel på atmosfære.
Forhold på månen
På månens luftløse overflade afhænger temperaturerne stort set af, om et givet punkt ligger i sollys eller i skygge. Områder på overfladen, der modtager fuld sollys, kan nå temperaturer på omkring 121 grader eller 250 grader Fahrenheit. Skyggeområder og månens mørke side falder typisk til så lavt som -157 grader celsius eller -250 grader Fahrenheit. Månepolerne kan blive endnu koldere: Lunar Reconnaissance Orbiter har opdaget lavtemperaturer på -238 grader Celsius (-396 grader Fahrenheit) på sydpolen og -247 grader Celsius (-413 grader Fahrenheit) ved den nordlige pol, temperaturer der måske endda konkurrere dem på overfladen af Pluto.
Ingen atmosfære
Årsagen til denne ekstreme temperaturforskel er månens mangel på en atmosfære. Jorden og månen modtager lignende mængder energi fra solen, men i tilfælde af jord afbøjer og absorberer atmosfæren noget af den varme. Når solens stråler rammer gasmolekylerne, der omgiver planeten, absorberer disse molekyler noget af energien og overfører den gennem hele atmosfæren og varmer hele planeten i stedet for bare områderne i direkte sollys. Denne spredning af energi reducerer den maksimale temperatur, og da månen ikke har noget sådant beskyttelsespæde, er dets maksimale temperaturer brændende.
Drivhuseffekten
En atmosfære fanger også solens energi i en proces, der kaldes drivhuseffekten. Når solens energi kommer gennem atmosfæren og rammer jordoverfladen, reflekteres den energi fra overfladen og tilbage mod rummet. På omtrent samme måde som gasmolekyler, der optog og fanget energi på vej ind, fælder og reflekterer disse molekyler energi på vej ud, hvilket fastholder planeternes varme selv på den mørke side. På månen spreder enhver energi, der reflekteres fra overfladen, simpelthen ud i vakuumet, hvorfor de skyggefulde områder på overfladen bliver ekstremt kolde.
Temperaturudfordringer
Disse ekstreme temperaturer forårsaget af rumvakuum udgør nogle store bekymringer for rumforskere, der har brug for specialudstyr og teknikker for at undgå overophedning eller frysning. For eksempel benyttede Apollo-rumfartøjer på vej til månen passiv termisk kontrol, også kaldet "grillrullen" - en langsom rotation af skibet på dets akse for at holde fartøjets temperatur udjævnet. Når man var på månens overflade, måtte astronauter stole på tunge rumdragter med indbyggede temperaturreguleringssystemer for at undgå overophedning i sollyset eller fryser fast stof i skyggen.