Indhold
Elektroner kredser rundt om atomernes kerner i orbitaler. De laveste "standard" -kredse kaldes jordtilstand. Når der tilføjes energi til systemet, såsom ved at køre en elektrisk strøm gennem en glødepære, glider elektroner til højere orbitaler. Den energi, der ville være påkrævet for at begejse et elektron så meget, at det fjernes helt fra et atom, kaldes enten "ioniseringspotentialet" eller "ioniseringsenergien", skønt sidstnævnte er den mere ajourførte sigt. For individuelle atomer måles det i elektron volt (eV). I større skala måles det i kilojoules pr. Mol (kJ / mol).
Beregning af ioniseringsenergi
Slå op ioniseringsenergien pr. Atom i den periodiske tabel, der er knyttet i ressourceafsnittet. Klik på det pågældende element, og skriv værdien under "Første ionisering". Det ville være muligt at beregne denne værdi kun ved antallet af protoner i det pågældende atom og afstanden til den første orbital, men enhver kilde, der indeholder denne information, giver også den første ioniseringsenergi.
Bestem, hvor mange mol af elementet, der ioniseres. Hvis du kun kender massen, skal du slå atommassen op, også på de fleste periodiske borde. Del den masse, der ioniseres, i gram, med det atomære massetal. Hvis du for eksempel har 24 gram ilt, som har en atommasse på 16, har du 1,5 mol.
Multipliser ioniseringsenergien, du kiggede op med 96.485. 1 eV / partikel er lig med 96.485 kJ / mol. Resultatet er den molære ioniseringsenergi i kilojoules pr. Mol.
Multiplicer svaret fra trin tre, i kJ / mol, med det antal mol, du har bestemt i trin to. Svaret er den samlede ioniseringsenergi for din prøve i kJ.