Indhold
- TL; DR (for lang; læste ikke)
- Hvad er en løsning?
- Hvad er en fortyndingsforhold?
- Begyndende med opløsningen
- Begyndende med det endelige bind
Fra husholdningsrensere til laboratorieprøver er enkle fortyndinger rundt omkring dig. At lære at bruge fortyndingsforhold til at fremstille fortyndinger fra koncentrerede opløsninger eller prøver er en værdifuld færdighed både i og uden for kemilaboratoriet.
TL; DR (for lang; læste ikke)
Et 1: 4-fortyndingsforhold betyder, at en simpel fortynding indeholder en del koncentreret opløsning eller opløst stof og fire dele af opløsningsmidlet, som normalt er vand. For eksempel er frosset juice, der kræver en dåse frosset juice plus fire dåser vand, en let fortynding på 1: 4.
Hvad er en løsning?
Før du kan lave en simpel fortynding, er det en god ide at forstå terminologien, da nogle af ordene lyder ens. En opløsning er en flydende blanding, hvor en mindre mængde af et stof kaldet et opløst stof blandes i en større mængde af et opløsningsmiddel som vand. En opløsning med meget opløst stof koncentreres, medens en opløsning med en mindre mængde opløst stof fortyndes.
Undertiden skal du bruge en koncentreret opløsning og tilsætte mere opløsningsmiddel (vand) for at skabe en enkel fortynding. For at visualisere er blegemiddel til husholdningen en opløsning, der indeholder natriumhypochlorit og vand. Denne opløsning er meget for koncentreret til at kunne bruges direkte fra flasken, så du tilsætter vand i en sprayflaske, skål eller vaskemaskine for at skabe en simpel fortynding af blegemiddel.
Hvad er en fortyndingsforhold?
Når du laver en simpel fortynding, der indeholder en del koncentreret opløsning og fire dele vand som opløsningsmiddel, bruger du et 1: 4 fortyndingsforhold. Dette betyder, at der er fem samlede dele i den fortyndede opløsning, du har til sidst.Der er to enkle måder at finde ud af, hvor meget opløst stof og opløsningsmiddel du har brug for: måling af dele baseret på den mængde opløsningsmiddel, du har, eller måling af dele ved hjælp af dit tilsigtede slutvolumen.
Begyndende med opløsningen
Den første mulighed fungerer bedst, når du ved præcist, hvor meget opløst eller koncentreret opløsning, du har eller vil bruge. For eksempel at gøre en simpel fortynding ved hjælp af et 1: 4-fortyndingsforhold med en 10 ml prøve i et laboratorium, ved du, at den ene del er lig med din 10 ml prøve. Hvis du multiplicerer den ene del (10 ml) med fire dele, ved du, at du skal tilføje 40 ml vand til din prøve, hvilket resulterer i et forhold på 1: 4 (10 ml: 40 ml).
Denne strategi fungerer også godt til at lave en simpel fortynding, når din slutvolumen ikke rigtig betyder noget. For eksempel, hvis du laver en fortynding af blegemiddel til rengøring i husholdningen, kan du hurtigt blande en del blegemiddel (en ¼ kop øse) med fire dele vand (1 kop siden ¼ gange 4 er lig med 1) for at gøre dit fortyndingsforhold på 1: 4 .
Begyndende med det endelige bind
Hvis din enkle fortynding kræver et mere præcist slutvolumen, skal du først bestemme, hvor mange samlede dele din endelige opløsning indeholder. I et forhold på 1: 4 er der fem samlede dele (da 1 del plus 4 dele er 5 dele). Du kan derefter dele slutvolumenet med de samlede dele for at bestemme lydstyrken for en del. For eksempel, hvis du ved, at du har brug for 40 ounce af den 1: 4 blegemiddelfortynding, kan du dele 40 ounces med 5 dele og finde ud af, at hver del er 8 ounces. Ved hjælp af simpel subtraktion ved du, at du får brug for 8 ounce blegemiddel og 32 ounces vand.
Uanset om du laver enkle fortyndinger til brug i dit hjem eller på et laboratorium, er det en uvurderlig evne at forstå fortyndingsforhold.