Indhold
Et atom består af en kerne, der indeholder positivt ladede partikler omgivet af en sky af negativt ladede elektroner. Elektroner inden i atomer sidder i en række "skaller" omkring kernen, og hver skal kan indeholde et fast antal elektroner. Elementer, der har en fuld ydre skal, siges at have en stabil elektronkonfiguration. Elementer med stabile elektronkonfigurationer forekommer kun inden for en enkelt kolonne (gruppe 8) i det periodiske system. Derfor har langt de fleste elementer i den periodiske tabel ustabile elektronkonfigurationer.
Hydrogen
Hydrogen er det enkleste element i den periodiske tabel og består af en enkelt proton og en enkelt elektron. Det enkelte elektron er placeret i 1-skalet, der kan have to elektroner. Den hydrogenelektroniske konfiguration er derfor ikke stabil. For at udfylde 1-skalet kombineres to brintatomer og deler den anden elektron. Dette er kendt som kovalent binding og fører i dette tilfælde til dannelse af et brintmolekyle.
Natrium
Natrium er i gruppe 1 i det periodiske system, og hvert atom inkluderer 11 elektroner. Et enkelt elektron er placeret i den ydre 3-skal, som er i stand til at indeholde 2 elektroner. Da dette er en ustabil elektronkonfiguration, mister natrium ofte sin ydre 3'ers elektron, hvilket producerer en positivt ladet ion. Positivt og negativt ladede ioner kombineres til dannelse af molekyler. Dette er kendt som en ionisk binding og i natrium fører til en række forskellige molekyler, herunder natriumchlorid.
Kulstof
Carbon er i gruppe 6 i det periodiske system og har i alt seks elektroner. Den ydre 2p elektronskal besættes af to elektroner. Da 2p-skaller kan indeholde seks elektroner, er kulstof ikke i en stabil elektronkonfiguration. For at carbon kan få en stabil elektronkonfiguration, skal det dele yderligere fire elektroner via kovalente bindinger. Det er denne proces, der fører til den store mængde carbonforbindelser, såsom methan.
Klor
Klor er i gruppe 7 i det periodiske system og besidder 17 elektroner. Den ydre 3p skal er optaget af fem elektroner og kræver derfor endnu et elektron for at have en stabil konfiguration. Klor får ofte denne ekstra elektron på bekostning af at blive en negativt ladet ion. Dette betyder, at klor kan kombinere med enhver positivt ladet ion, der danner en ionisk binding. Et godt eksempel er natriumchlorid, der også kaldes bordsalt.