Indhold
- DNA, gener og alleler
- Alleler og fænotyper
- Definition af allelfrekvens
- Beregn allelfrekvens
- Eksempel Beregninger
- Genotypiske frekvenseksempel
- Eksempel på allelfrekvenser
- Fortolkning af genotype og allelfrekvenser
Deoxyribonukleinsyre, mere populært kendt som DNA, er et molekyle, der findes i det store flertal af levende organismer og vira, der findes på Jorden. DNA bærer genetisk information, eller koden, der gør alt hvad det er.
DNA adskiller sig mellem arter og mellem individer inden for en art. F.eks. Bestemmer DNA hos mennesker farven på menneskelige øjne, hud, hår, højde og enhver anden egenskab, der gør hver person unik.
DNA, gener og alleler
DNA består af forskellige gener. Gener bærer den genetiske information fra hver forælder.
Hvert gen findes på et specifikt locus på et kromosom. Et gen kan have flere variationer består af forskellige allelsekvenser.
Alleler og fænotyper
Alleler bestemmer synlige individuelle egenskaber, kaldet fænotyper. For eksempel er blå, grøn, brun og hassel alle forskellige fænotyper for det menneskelige øje.
Når man ser på en af de mange gener for øjenfarve på tværs af en gruppe mennesker, ville de med blå øjne have en anden sekvens af alleler end dem med brune, hassel og grønne øjne.
Definition af allelfrekvens
Allelfrekvensen er antallet af individer i en population, der har en specifik alleltype. Folk bruger allelfrekvensberegningen for at hjælpe med at forstå den hastighed, en fænotype forekommer i en population.
Denne information giver en forståelse af den genetiske mangfoldighed i en befolkning. Når allelfrekvenser registreres over tid, kan der observeres ændringer i genetisk mangfoldighed.
Beregn allelfrekvens
For at beregne allelfrekvens skal det samlede antal individer i populationen tælles. Tæl derefter antallet af individer, som hver har den pågældende specifikke fænotype.
Opret en sammenfatning af alle totaler. For at finde allelfrekvenserne divideres antallet af gange, der tælles en allel i en population af det samlede antal allelskopier, der findes i det gen.
Eksempel Beregninger
For eksempel, at der er 100 individer i en population og to typer alleler, B for blå øjne og G for grønne øjne. Hver person har to kopier af hver allel, så multiplicer to med 100 for at give 200 allelkopier i befolkningen.
I det virkelige liv er der mange gener, der koder for menneskelig øjenfarve, men for dette scenarie er der kun tre forskellige allelkombinationer i denne genpool; BB, BG og GG. Tæl derefter antallet af mennesker i befolkningen med hver alleltype.
Genotypiske frekvenseksempel
I dette eksempel er der 50 personer med BB, 23 personer med BG og 27 personer med GG. For at finde de genotype frekvenser, divideres blot antallet af mennesker med en bestemt fænotype med det samlede antal mennesker.
I dette tilfælde betyder 50 BB divideret med 100 mennesker, at 50 procent af befolkningen har BB-genotypen. Genfrekvensen for BG ville være 23 procent, og 27 procent af mennesker i genpoolen ville have GG-gentypen.
Eksempel på allelfrekvenser
Mens genotype frekvenser ser på ekspressionen af generne, ser allelfrekvenserne på antallet af gange, en specifik allel forekommer i en population. For at finde allelfrekvensen for B i dette eksempel ganges 50 med to, da der er to B'er i BB-genotypen.
Tilføj derefter personer med BG-genotypen, da de også hver især har en B-allel, hvilket giver i alt 123 B-alleler. Til sidst deles 123 med 200 som hver person i befolkningen bærer to alleler, hvilket giver en allelfrekvens på 0,615 eller 61,5 procent.
Dernæst gør det samme for G-allelen. Ved at multiplicere de 27 personer med GG-alleler med to og tilføje de 23 personer, der også har en G-allel, så dividerer dette antal, 77, med 200, resulterer i 0,385 eller 38,5 procent.
Kontroller for fejl ved at sikre, at alle allelfrekvenser tilsætter op til 1 eller 100 procent. Her er 61,5 føjet til 38,5 lig med 100.
Fortolkning af genotype og allelfrekvenser
Disse beregninger har givet oplysningerne om, hvor mange mennesker der har blå fænotype øjne, og hvor mange der har grønne fænotype øjne i denne befolkning på 100 personer. Fra allelfrekvenserne er det tydeligt, at B-allelen er mere dominerende i en befolkning.
Ved at fortsætte denne undersøgelse i kommende generationer vil det fremgå, hvis der er ændringer i allelfrekvenserne over tid og giver en vis indsigt i befolkningens udvikling.