Indhold
Dyrekommunikation spænder langt ud over bjælker, kvitrer og knurrer. Skabninger bruger en lang række tegn til at formidle information til deres ledsagere - og deres bytte. Ved hjælp af alt fra lyse visuals til ildelugtende feromoner kan dyr kommunikere om fare, mad, venskab og mere.
Vokal kommunikation
Stemmesignaler er en af de mest udbredte måder dyr kommunikerer med hinanden på. For eksempel kan fuglesange bære en advarsel til andre farefugle i området. Visse dyr, såsom flagermus, kan bruge lyde til at lokalisere byttedyr. Nogle akustiske kommunikationer kan være betydeligt mere komplekse. For eksempel kan primater reagere på følelsesmæssige indikatorer i vokale opkald, såsom hvilken specifik rovdyr der muligvis lukker i.
Olfactory og smagskommunikation
Dyr kan også kommunikere via lugt og smag. Duftmarkører i ulveurin hjælper hjørnetænderne med at markere deres territorium og madcacher. Honningbier bruger feromoner til at kommunikere mange facetter af deres samfund, såsom reproduktion, forsvar og madindsamling. Maur forlader også for deres kollega feromonstier, der fører til madkilder. Nogle kvindelige møl bruger også dufte til at indikere, at de er parate til at parre sig.
Taktil kommunikation
Dyr kan også kommunikere gennem taktile signaler. Et eksempel er plejeprisen, der udføres af primater, såsom chimpanser. Denne pleje hjælper med at opbygge strammere forhold. Taktil kommunikation kan også have form af aggressiv opførsel, såsom at bide eller ridse. Varighed er en vigtig del af taktil kommunikation. En nip kan være et tegn på at spille, mens en hård bid muligvis signaliserer noget mere alvorligt, såsom en rigtig kamp.
Visuel kommunikation
Visuelle signaler er også vigtige i dyreverdenen. Mange fugle bruger lyse fjer til at hævde territorial dominans. Farver kan også bruges til parring. Jo mere stærkt farvede hannfugle fjeder eller haler er, jo mere sandsynligt er det at tiltrække hunner, der leder efter den bedst egnede mate. Dyr bruger også farve som en form for forsvar. Visse frøer er farverige og signaliserer, at de er giftige, hvilket forhindrer rovdyr i at spise dem.