Molar absorptivitet, også kendt som den molære ekstinktionskoefficient, måler hvor godt en kemisk art absorberer en given bølgelængde af lys. Det bruges ofte i kemi og bør ikke forveksles med udryddelseskoefficienten, der bruges oftere i fysik. Standardenhederne for molabsorptivitet er kvadratmeter pr. Mol, men det udtrykkes normalt som kvadratcentimeter pr. Mol.
Definer variablerne til beregning af den molære absorptivitet. Absorbansen (A) er mængden af lys inden for en given bølgelængde, der absorberes af opløsningen. Koncentrationen (c) af den absorberende art er mængden af absorberende arter pr. Enhedsvolumen. Stien længde (l) er afstanden lys bevæger sig gennem løsningen. Molær absorptivitet er repræsenteret ved "e."
Brug Beer-Lambert Law til at beregne den molære absorptionsevne for en enkelt absorberende art. Ligningen er A = ecl, så ligningen for molær absorptivitet er e = A ÷ cl.
Beregn den totale absorbans af en opløsning, der indeholder mere end en absorberende art. Udvid Beer-Lambert-loven til A = (e1c1 + e2c2 + ...) l, hvor "ei" er den molære absorptivitet for arterne "i", og "ci" er koncentrationen af arterne "i" i løsningen.
Beregn den molære absorptivitet fra absorptionstværsnittet og Avogadros Number (ca. 6,022 x 10 ^ 23); d = (2.303 ÷ N) e, hvor "d" er absorptionstværsnittet og "N" er Avogadros-nummer. Derfor er d = (2.303 ÷ (6.022 x 10 ^ 23)) e = 3,82 x 10 ^ (- 21) e, så e = (2,62 x 10 ^ 20) d.
Forudsæt den molære absorptivitet af lys ved 280 nm af et protein. Den molære absorptivitet under disse betingelser afhænger af antallet af aromatiske rester, som proteinet har, især tryptophan.