Indhold
Kemikere har forskellige metoder til at definere koncentrationer af blandinger og opløsninger. Opløsningerne består af to komponenter: det opløste stof, der pr. Definition er komponenten, der er til stede i en mindre mængde; og opløsningsmidlet, der er den bestanddel, der er til stede i en større mængde.
Opløsninger kan omfatte to væsker: et fast stof opløst i en væske; to gasser; en gas opløst i en væske; eller (mindre almindeligt) to faste stoffer. Vægtprocent, som normalt forkortes w / w, er en af de mere almindelige koncentrationsenheder; det repræsenterer massen af det opløste stof divideret med massen af opløsningen - som inkluderer masserne af både det opløste og opløsningsmiddel - ganget med 100.
Koncentration i dele pr. Million eller ppm ligner tæt på vægtprocent, medmindre du multiplicerer masseforholdet med 1.000.000 i stedet for 100. Det vil sige
ppm = (masse af opløst ÷ masse af opløsning) x 1.000.000.
Forskere bruger generelt ppm til at udtrykke koncentration, når vægtprocent ville resultere i et ubelejligt lille antal. For eksempel er det lettere at beskrive en vandig opløsning indeholdende 0,0012 procent natriumchlorid som indeholdende 12 ppm natriumchlorid.
Bestemm massen af det opløste stof i gram. Problemer fra bøger angiver typisk denne information eksplicit (f.eks. "100 gram natriumchlorid opløst i vand"). Ellers repræsenterer dette normalt mængden af det opløste stof, som du har vejet ud for en balance, før det sættes til opløsningsmidlet.
Bestemm massen, i gram, af den samlede opløsning. Opløsningen inkluderer pr. Definition både det opløste og opløsningsmidlet. Hvis du kender de individuelle masser af opløsningen og opløsningen, kan du tilføje disse værdier for at få massen af opløsningen.
Indtast massen af opløst stof og opløsningsmassen i følgende ligning:
ppm = (masse af opløst ÷ masse af opløsning x 1.000.000.
For eksempel ville ppm natriumchlorid i en opløsning indeholdende 1,5 g natriumchlorid opløst i 1000,0 g vand være
(1,5 g ÷ (1000,0 + 1,5 g)) x 1.000.000 = 1.500 ppm.