Indhold
Ethanolproduktion bruger plantemateriale til at skabe et biobrændstof, der er egnet til forbrændingsmotorer, normalt blandet med 85 procent til 90 procent benzin. I Amerika kommer biobrændstof for det meste fra overskydende majs, og i årene siden dens udvikling har det fundet udbredt anvendelse i hele landet. Mens ethanol tilbyder nogle fordele i forhold til fossile brændstoffer, har det dog stadig en række ulemper, som forskere har brug for at overvinde, før det kan blive en sand erstatning for olie.
Miljøfordele
Den største fordel ved ethanol er, at det er et vedvarende brændstof. Du kan fremstille ethanol ud af stort set enhver form for plantestof, fra majs og sukkerrør til at skifte græs og andre ikke-fødevareafgrøder. Ethanol forbrænder renere end benzin og producerer mindre sod og emissioner. Derudover, i modsætning til fossile brændstoffer, der frigiver langlagret kulstof fra jorden, er cyklussen af kulstof i ethanol meget kortere. Når landmænd genplantes afgrøder for at dyrke nyt brændstof, hjælper de med at absorbere noget af den kuldioxid, der frigives under produktion og forbrænding.
Energiudbytte
Et af de største problemer med ethanol i sin nuværende form er dets energiafkast på investering eller EROI. F.eks. Er EROI af olie omkring 11: 1, hvilket betyder, at olie giver omkring 11 gange mere energi, end det koster at udvinde det. EROI af ethanol er et emne til debat, hvor de fleste undersøgelser antyder en EROI af majsetanol omkring 1,5: 1, hvilket gør det til et mindre effektivt brændstof. Andre former for ethanol kan imidlertid tilvejebringe højere EROI-hastigheder, idet ethanol af sukkerrør kører ved 8: 1 og skifter græsethanol muligvis med et højere forhold. Når olie bliver knappere og sværere at udvinde og teknologiske fremskridt reducerer den energi, der kræves til destillation af biobrændstof, kan ethanol blive en mere attraktiv mulighed.
Bekostning
Udgiften til destillering af ethanol er et andet væsentligt problem med brændstoffet. Majsethanol er betydeligt dyrere at skabe end benzin, og dårlig høst og knaphed kan påvirke priserne markant fra år til år. Mange stater kører forsøg med en 85 procent ethanolblanding til specialdesignede køretøjer, og den stigende efterspørgsel efter E85 kunne lægge endnu mere pres på forsyningerne og føre priserne op. Regeringen subsidierer ethanolproduktion for at holde den konkurrencedygtig som brændstofadditiv, men teknologien har nogle måder at gå på, inden ethanol kan konkurrere på egen hånd.
Motorskade
Et andet problem med ethanol er, at det har potentialet til at skade motorer i traditionelle biler og lastbiler. Ethanol er mere ætsende end benzin, og det er mere tilbøjeligt til at samle snavs og andre forurenende stoffer, der kan skade brændstofsystemer. De fleste biler på vejen kan håndtere 10 procent ethanolblandinger, men siger, at test af 15 procent blandinger begrænser det til biler og lastbiler, der er bygget efter 2001. Ældre køretøjer kan også have problemer med forskellen i forbrændingstemperatur og køre hårdere på en ethanolblanding end på ren benzin.