Indhold
- Vandrum
- Osmotisk tryk
- Isotonisk dehydrering
- Hypotonisk dehydrering
- Hypertonisk dehydrering
- Generelle intracellulære ændringer
Vand er vigtigt for livet; den menneskelige krop kan ikke fungere ordentligt uden den. Dehydrering er en tilstand, hvor mere vand forlader kroppen, end det tages i. Tørst er et tegn på dehydrering. Der er dog andre former for dehydrering, og tilstanden kan henvise til salttab samt simpelt vandtab. Kroppen arbejder på at justere sit vandindhold for at holde celler på et sikkert niveau af hydrering. Hvad der sker med celler under dehydrering, afhænger derfor af, hvilken type dehydrering kroppen oplever.
Vandrum
Vand tegner sig for ca. 50% af kropsvægten hos kvinder og ca. 60% hos mænd. Vand deles mellem to steder: intracellulært (inde i cellerne) og ekstracellulært (uden for cellerne). De ekstracellulære rum indeholder vandet i blodet såvel som vandet, der er placeret mellem cellerne i vævet. For den gennemsnitlige person er omkring to tredjedele af kropsvandet intracellulært. Vand kan om nødvendigt udveksles mellem intracellulære områder og ekstracellulære komponenter.
Osmotisk tryk
Hvert rum væske består af vand og salte. Disse opløste salte tilvejebringer osmotisk tryk til rummet. Osmotisk tryk repræsenterer koncentrationen af bestemte salte i hvert rum i forhold til et andet rum. Jo flere salte i vandet, jo højere er det osmotiske tryk. Under normale omstændigheder er det osmotiske tryk i det intracellulære rum det samme som i det ekstracellulære rum. Når dehydrering forekommer, øges eller formindskes imidlertid koncentrationen af salte i et eller flere rum. Dette kan provokere vand til at bevæge sig fra et rum til et andet for at udjævne de osmotiske trykforskelle mellem cellerne og det ekstracellulære rum.
Isotonisk dehydrering
Isotonisk dehydrering, også kendt som isonatremisk dehydrering, henviser til tab af vand sammen med saltet, der normalt er i vandet. Eksempler på tilstande, hvor dette sker, er diarré og opkast. Dette udtømmer salte og vand i det ekstracellulære rum, og vand og salte bevæger sig ud af cellerne for at erstatte den mistede ekstracellulære væske. Der er ingen ændring i osmotisk tryk, kun en ændring i væskevolumen i begge rum.
Hypotonisk dehydrering
Hypotonisk dehydrering betyder, at kropsvæskerne har mindre koncentrerede salte opløst i vandet. Vand, der er til stede i den ekstracellulære væske, bevæger sig derefter ind i cellerne, fordi cellerne har mere opløste salte og derved et højere osmotisk tryk. Det er muligt at forstyrre cellefunktionen og forvrænge cellestrukturen, hvis der forekommer overhydrering, såsom når en person drikker for meget vand uden også at indtage salte.
Hypertonisk dehydrering
Hypertonisk dehydrering betyder, at kroppen har mistet mere vand i forhold til salte. Den ekstracellulære væske har derfor et højere osmotisk tryk. Celler tillader vand at strømme udad og ind i den ekstracellulære væske for at afbalancere den osmotiske trykforskel mellem inde i cellerne og uden for cellerne.
Generelle intracellulære ændringer
Generelt har kroppens celler under dehydratiseringsbetingelser en tendens til at donere vand til det ekstracellulære rum, da det ekstracellulære rum er mere skifteligt med hensyn til osmotisk tryk end det intracellulære. Cellerne har råd til at donere vand for at justere dette, fordi de indeholder cirka dobbelt så meget vand som det ekstracellulære rum. Således betyder en lille ændring i det intracellulære rum en mere markant ændring af det ekstracellulære rum.