Indhold
Homeostase er kroppens naturlige evne til at opretholde en balance mellem de mange processer og funktioner, der udføres for at sikre, at mennesker og andre organismer fungerer på et optimalt niveau. De mest primitive og afgørende områder af kroppen styres af homeostatiske forhold. Ting som balance, hjerterytme, blodets syre og kropstemperatur er alle vigtige, og enhver pludselig uoverensstemmelse kan være potentielt dødbringende. Homeostase forhindrer dette.
Kropstemperatur
Opretholdelse af en ideel kropstemperatur er afgørende for kroppen, da det hjælper med at forhindre proteiner og celler i at dø. Celler og indre organer kan kun fungere inden for en meget smal kropstemperatur. Homeostase-processer styrer metaboliske processer, der producerer varme, hvilket hjælper med at kontrollere mængden af varme frigivet fra forskellige reaktioner i kroppen. Homeostase hjælper med at bevare en ideel kropstemperatur i hele, hvilket igen holder kroppens celler og organer uafhængigt af eksterne temperaturer.
Blodsyre
Det er vigtigt, at blodets pH-niveauer er på konstant 7,4, da dette gør det muligt for cellerne og organellerne i kroppen at fungere optimalt. Overvejende to organsæt i kroppen, lungerne og nyrerne, kontrollerer blodets pH. Lungerne regulerer blodets pH ved at fjerne kuldioxid fra blodet og fylde det med ilt, mens nyrerne regulerer blodets syre ved at fjerne surt affald fra blodstrømmen. Homostatiske buffersystemer modvirker også akutte og pludselige fald i pH-niveauer, hvilket sikrer, at deres påvirkning ikke er så markant.
Blodtryk
Homeostatiske mekanismer i de nedre regioner i hjernen stabiliserer blodtrykket gennem positiv og negativ feedback. Trykreceptorer gennem hele kroppens feedback til hjernen. Når trykket er for højt, får receptorer en negativ feedback, som får pulsen til at falde. Når blodtrykket er for lavt, får receptorerne en positiv feedback, hvilket får pulsen til at stige. Hele denne proces sikrer, at det tryk, hvormed blod pumpes, er konstant og opfylder kroppens krav.
Hjerterytme
Homostatiske forhold i hjernen hjælper med at kontrollere hjerterytmen for at sikre, at kroppens indre miljø forbliver konstant. Puls er afhængig af mængden af ilt, der er til stede i blodbanen, og hjernen bruger visse hormoner til at øge eller mindske mængden af ilt i kroppen, som igen styrer hjerterytmen. For at øge hjerterytmen frigiver hypofysen i hypothalamus i hjernen adrenalin. Tilstedeværelsen af adrenalin i blodbanen forårsager en autoimmun respons i kroppen, og kroppen øger sit behov for ilt. For at nedsætte hjerterytmen frigiver hjernen acetylcholin i blodbanen, hvilket får hjertemusklerne til at sammentrække, hvilket reducerer hjerterytmen.