Indhold
Topografiske kort viser landets konturer eller form. Hvert kort har en legende, der forklarer de forskellige farver og mønstre. Normalt vil konturlinier være brune, og vandveje er blå. Uanset om du er vandreture, brandbekæmpelse, jagt eller udforske, topografiske kort giver dig de nødvendige oplysninger til planlægning og gennemførelse af et mere sikkert udendørs besøg.
TL; DR (for lang; læste ikke)
For at beregne konturintervaller skal du finde højdeforskellen mellem to tilstødende indekslinjer eller indekskonturer. Del denne elevationsforskel med antallet af konturintervaller mellem indekslinjer (normalt fem). Resultatet er lig med konturintervallet.
Læsning af konturlinjer
Konturlinjer viser landets form. En enkelt konturlinje markerer en linje med lige højde, hvilket betyder, at hvis konturlinjen måler en højde på 1.000 fod over middelhavet, så er hvert punkt langs den linje 1000 fod over middelhavets overflade. Konturlinjer krydser aldrig, da et punkt på kortet ikke kan have to forskellige højder på samme tid.
Jo længere fra hinanden konturlinjerne vises på kortet, desto blidere lander hældningen. Jo nærmere konturlinjerne vises, jo stejlere er terrænet. Hvor konturlinjer kommer tæt sammen, forekommer en nær klippe. Hvis landformen er en lodret klippe, kommer konturlinjerne næsten sammen og kan se ud som om de smelter sammen. Overhængende klipper kan have en linje, der krydser en anden (dette er den eneste gang, disse linjer kan krydse), med en linje vises som stiplede.
Vær dog opmærksom på, at mindre klipper kan forekomme mellem konturlinjer, selv i områder med generelle blide skråninger. En 15 fod høj klippe, for eksempel langs en strømkanal eller på grund af mindre fejl, viser ikke nødvendigvis, om klippen ligger mellem to konturlinjer, især hvis de har et større konturinterval.
Beregning af konturintervaller
En kortlegende identificerer normalt konturintervallet på kortet, men nogle gange er kun en del af et kort tilgængeligt. At vide, hvordan man beregner konturintervallet, bliver en nyttig færdighed.
På de fleste kort er hver femte konturlinje, vist som en tungere eller mørkere linje, en indekslinje eller indekskontur. Disse indekslinjer markeres med deres højde. Find højderne af to tilstødende indekslinjer. Det højere antal viser stigningen i op ad bakke. Find forskellen mellem de to højder. Hvis f.eks. Stigningen i op ad bakke er lig med 1.000 fod over middelhavet, og den nedre højde er lig med 800 fod over middelhavet, er forskellen i højde lig med 200 fod.
For at beregne konturintervallet skal du starte med at tælle konturlinjerne fra en indekslinje til den næste indekslinje. Kort tæller normalt fem konturlinjer fra en indekslinje til den næste, inklusive den næste indekslinie. Som når man tæller fra et tal til det næste, som fra fem til 10, skal man starte med den næste linje op fra indekslinjen, tælle hver konturlinje op til og med den næste indekslinie.
For at finde højdeintervallet mellem konturlinjer, divideres højdeforskellen mellem indekslinjer med antallet af konturlinjer fra en indekslinje til den næste. I eksemplet ovenfor divideres afstanden 200 med antallet af linjer, 5. Konturintervallet er 200 ÷ 5 = 40 eller 40 fods konturintervaller. Hvis højdeforskellen mellem indekslinier på den anden side havde været 100 fod, ville konturintervallet være 100 ÷ 5 = 20 eller et 20 fods konturinterval.