Indhold
Tryk i fysik er kraft divideret med enhedsområdet. Kraft er til gengæld massetidens acceleration. Dette forklarer, hvorfor en vintereventyrer er sikrere på is med tvivlsom tykkelse, hvis han ligger ned på overfladen snarere end at stå oprejst; den kraft, han udøver på isen (hans masse gange den nedadgående acceleration på grund af tyngdekraften) er den samme i begge tilfælde, men hvis han ligger fladt snarere end at stå på to fødder, er denne styrke fordelt over et større område og sænker dermed tryk placeret på isen.
Ovenstående eksempel omhandler statisk pres - det vil sige, intet i dette "problem" bevæger sig (og forhåbentlig forbliver det sådan!). Dynamisk tryk er forskelligt og involverer bevægelse af genstande gennem væsker - det vil sige væsker eller gasser - eller strømmen af væsker i sig selv.
Den generelle trykligning
Som bemærket er tryk kraft divideret med areal, og kraft er masse gange acceleration. Masse (m) kan imidlertid også skrives som et produkt af densitet (ρ) og volumen (V), da densiteten bare er masse divideret med volumen. Det er, siden ρ = m/V, m = ρV. For almindelige geometriske figurer giver volumen divideret med område simpelthen højde.
Dette betyder, at tryk (for f.eks. En væskesøjle, der står i en cylinder)P) kan udtrykkes i følgende standardenheder:
P = {mg over {1pt} A} = {ρVg over {1pt} A} = ρg {V over {1pt} A} = ρgh
Her, h er dybden under væskeoverfladen. Dette afslører, at tryk på en hvilken som helst væskedybde ikke afhænger af, hvor meget væske der er; du kunne være i en lille tank eller havet, og pres afhænger kun af dybde.
Dynamisk tryk
Væsker sidder naturligvis ikke bare i tanke; de bevæger sig og pumpes ofte gennem rør for at komme fra sted til sted. Bevægende væsker udøver pres på genstande inden i dem, ligesom stående væsker gør, men variablerne ændres.
Du har måske hørt, at den samlede energi for et objekt er summen af dens kinetiske energi (energien i dens bevægelse) og dens potentielle energi (den energi, det "gemmer" i foråret belastning eller ligger langt over jorden), og at dette samlet forbliver konstant i lukkede systemer. Tilsvarende er det samlede tryk for en væske dets statiske tryk, der gives af udtrykket pgh afledt ovenfor, føjet til dets dynamiske tryk, givet ved udtrykket (1/2) ρv2.
Bernoulli-ligningen
Ovenstående afsnit er en afledning af en kritisk ligning i fysik, med implikationer for alt, hvad der bevæger sig gennem en væske eller oplever strømme i sig selv, inklusive fly, vand i et VVS-system eller baseballs. Formelt er det det
P_ {total} = ρgh + {1 over {1pt} 2} ρv ^ 2Dette betyder, at hvis en væske kommer ind i et system gennem rør med en given bredde og i en given højde og forlader systemet gennem et rør med en anden bredde og i en anden højde, kan systemets samlede tryk stadig forblive konstant.
Denne ligning er afhængig af en række antagelser: At væskens densitet ρ ændrer ikke, at væskestrømningen er stabil, og at friktion ikke er en faktor. Selv med disse begrænsninger er ligningen ekstraordinær nyttig. Fra Bernoulli-ligningen kan du for eksempel bestemme, at når vand forlader en kanal, der har en mindre diameter end dets indgangspunkt, vandet kører hurtigere (hvilket sandsynligvis er intuitivt; floder demonstrerer større hastighed, når de passerer gennem smalle kanaler ) og trykket med den højere hastighed vil være lavere (hvilket sandsynligvis ikke er intuitivt). Disse resultater følger af variationen på ligningen
P_1 - P_2 = {1 over {1pt} 2} ρ ({v_2} ^ 2 - {v_1} ^ 2)Så hvis termerne er positive, og udgangshastigheden er større end indgangshastigheden (dvs. v2 > v1), skal udgangstrykket være lavere end indgangstrykket (dvs. P2 < P1).